Fås også som løber
Udvalgte håndvævede tæpper
Udvalgte håndvævede tæpper
Design: Vibeke Klint
I samarbejde med Klint familien og væver Gitte Annette Knudsen, som arbejdede for Vibeke Klint igennem en årrække, har NORDICMODERN udvalgt en kollektion bestående af 8 forskellige tæppedesigns. Designet er baseret på unika tæpper, der aldrig har været i produktion før.
Vores kollektion af håndvævede Vibeke Klint tæpper bliver til i det nordlige Indien. Vi samarbejder med tredje generation, søn og ejer af et lokalt produktionsværksted med tilhørende farveri og showroom, der har stolte håndværkstraditioner, indgående erfaring med væveteknikker og et solidt kendskab til materialer. Sammen udvælger vi de bedst egnede garnkvaliteter og materialesammensætninger.
Hvert enkelt tæppe er håndvævet og derfor unikt. Vævningen varierer en smule fra tæppe til tæppe, afhængig af personen, som væver tæppet. Det er en del af tæppets karakteristika. Desuden er uldgarnet håndfarvet, og der kan derfor forekomme variationer i farvetonerne pga. uldens og farvningens natur.
Tæppe VK-9
VK-9 er baseret på et tæppe, Vibeke Klint designede til sine venner, arkitekt Halldor Gunløgsson og hans kone, Lillemor, i slutningen af 1980’erne.
Tæppet er vævet i kædereps teknik med ”lynilds” detaljer i fladvæv, hvilket er en krævende kombination, da de 2 teknikker modarbejder hinanden.
Tæppet fås med sort bund og detaljer i sort, hvid, pink og beige og afsluttes med en 3 cm synlig sort kant.
Tæppe i kædereps teknik.
Detaljer i fladvæv.
Kæde: NZ uld.
Skud Filtet engelsk uld.
Farver: Sort bund med detaljer i sort, hvid, pink og beige.
Ca. mål:
80 x 240 cm. | DKK 6.300 | EUR 852 |
140 x 200 cm. | DKK 9.190 | EUR 1.242 |
170 x 240 cm. | DKK 13.440 | EUR 1.817 |
200 x 300 cm. | DKK 19.740 | EUR 2.668 |
Vejl. udsalgspriser inkl. dansk moms (25%)
Lev. Betingelse: Ab lager København
Alle tæpper har godt af at ligge på et underlag. Jo mindre tæppet er, desto vigtigere er det, at tæppet har et underlag. Det forlænger tæppets levetid, og fungerer som skridsikkerhed.